REGIONSGOLF
|
Regionsgolf er en mulighed for klubbens medlemmer at dyste med andre ligesindede i hulspilsformatet. Der er to overordnede hulspilsturneringer under Regionsgolf - en, hvor handicappet afgør, hvilket hold du er på (A B C D), og en, hvor det er alderen, der kigges på (Senior/Veteran/Superveteran).
Himmerland Golf Klub har i løbet af vinteren givet klubbens medlemmer mulighed for at melde sig under spiller-fanerne, og baseret på tilslutningen er der tilmeldt to hold for sæson 2025.
Find kampe og øvrige arrangementer i Regionsgolf-regi lige HER...
STATUS
Vi har nu - baseret på de spillere, der har meldt sig under fanerne - tilmeldt to hold til Regionsgolf 2025:
* Et veteranhold med New Course som hjemmebane og Peter Grinsted (pg@green2green.dk / 2178 1952) som kaptajn
* Et superveteranhold med Old Course som hjemmebane og Kjeld Livoni (K.livoni@gmail.com / 2966 0599) ved roret
Stor tak til Kjeld og Peter for at stille sig til rådighed!
De kapable kaptajner har inddelt de tilmeldte spillere i nogle grundlæggende spillertrupper, men alle tilmeldte betragtes samlet som en del af klubbens Regionsgolftrup 2025 og vi stiler efter at afholde små træningssessioner samt muligvis afvikle udtagelseskampe, hvis kaptajnerne har behov for at tjekke dagsformen.
Hvad sker der så nu?
- Spilleplanerne er foreløbigt på plads og samlet plan for begge hold kan ses lige HER...
- I løbet af marts er det muligt for kaptajnerne at ændre på matchdage og spilletidspunkter, og 1. april (nej, det er ikke en aprilsnar) er matchprogrammet endeligt og officielt.
- I ugerne 16-24 spilles så de indledende runder i puljespillet
- Derpå følger slutspil og siden finaler for de dygtigste hold.
- ...og endelig skal spillerne sætte kryds i kalenderen 18. oktober, hvor de (uanset hvordan det går i løbet af sæsonen ) inviteres med til klubbens Ildsjæle-middag, hvor vi siger TAK! til alle jer, der gør noget for klubben.
Vi holder jer løbende orienteret i vores Facebookgruppe og indtil vi kommer på græs kan man jo - ud over at gå i benhård (mental)træning - kigge nærmere på turneringsbetingelserne, hvis man eksempelvis er nysgerrige efter om man må køre i golfbil eller medbringe en caddie. Betingelserne finder I lige HER...
BEMÆRK
Ved deltagelse i klubbens regionsgolfaktiviteter kan der blive taget fotos og videoer, som kan blive brugt på vores hjemmeside og i sociale medier. Ønsker du ikke at medvirke, bedes du venligst kontakte os på golfklubhimmerland@gmail.com eller 5163 1978.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kontakt da klubsekretæren på golfklubhimmerland@gmail.com / 5163 1978